Optimum

 

 

8 håbefulde medlemmer mødtes kl. 17.30 hos Holmboe plus Edelved A/S, Lyngby, hvor Stylewise stylist og coach Tini Owild gav introduktion til afkodning af de signaler, vi udsender med vort udseende samt til en bevidst kommunikation gennem påklædning og ikke mindst kropssprog.

Billeder illustrerede tydeligt, hvor meget tøj, hår og accessories kan gøre en person betydelig yngre/ældre, mere/mindre imødekommende eller andet, som i øvrigt blev illustreret ved gennemgang af de fremmødtes påklædning og udtryk for afslappethed herigennem.

Så hvad var det, de 10 gode råd var?
Vi tog hver især noget med os hjem, så den sammenstillede liste giver:

· Sørg for at have velplejede hænder og negle (og specielt i sommertiden; også fødder og tånegle der vises frem i sandaler)

· Gå regelmæssigt til frisør for at holde håret sundt at se på (og til mændene; husk hår i ører og næse samt i kraveudskæring)

· Giv et fast håndtryk, samtidigt med at du kigger modparten i øjnene og sender et let og imødekommende smil

· Bemærk at pænt holdt, nypudsede sko fuldender billedet

· Reparer dit tøj (ingen manglende knapper, løse tråde, mv.)

· Køb tøj i den rigtige størrelse (det købes ofte for stort) og smid ud efter max. 5 år, da snit og stof ændrer sig hele tiden

· Undgå at lugte af kaffe og røg

· Brug bælte, ur (og for kvinderne også smykker og make-up) til at understrege de ønskede signaler

· Sidst men ikke mindst - tænk ikke kun på at ville gøre et godt førstehåndsindtryk - gør det! 

            

Arrangementet forløb over 1½ time, hvorefter Optimum bød på en let anretning med drikke.

 

Se mere om Stylewise.

Style workshop - 13. september 2007

- gør et godt førstehåndsindtryk...

Foreningens formål er, gennem alment dannende og sociale arrangementer og forelæsninger, at medvirke til læring og inspiration samt udveksling af erfaringer medlemmerne imellem.